Søg

Hver 3. dansker julehandler syd for grænsen

Juleindkøb i Tyskland
Juleindkøb i Tyskland - læs om hvorfor så mange danskere tager syd for grænsen op til jul.

Man skulle ikke tro sine egne øjne – men den er god nok. Hver tredje dansker over 18 år forventer at tage på juleindkøb til Tyskland.

Indkøbsvognen bliver fyldt med de gængse grænsehandelsvarer som slik, sodavand, nødder, vin, øl og spriritus. Apropos spriritus, så vil hele 9 procent købe deres julesnaps syd for grænsen.

Det er nye tal fra Dansk Erhverv, der viser ovenstående. Ofte er det ligeså meget en hyggelig tradition, som det er for at spare penge på budgettet.

Adfærdforsker Pelle Guldborg siger om dette :

- Vi har en masse ritualer op til jul: Vi besøger vores bedstemor på plejehjemmet, vi går måske i skoven og fælder et juletræ - og så er der også en del, der tager en tur syd for grænsen for at købe ind til julen. Det er en tradition og bliver så en hyggetur, hvor man måske også spiser på en bestemt restaurant, eller får en tysk pølse og en kakaomælk, siger han. 

Det kommer næppe bag på nogen, at det er folk fra region Syddanmark der er de flittigste brugere af grænsebutikkerne.

I denne region regner hele 55 % med at sende nogen fra husstanden mod grænsen for at købe ind til jul og nytår.

Afslutningsvis fortæller Pelle Guldborg Hansen :

Mange skal købe ind til flere store måltider i forbindelse med jul - og derfor foretrækker nogle, at slå alle indkøbene sammen til et megaindkøb.

- Man ved, at man kommer til at stå i kø og får svært ved at finde en parkeringsplads - og en række andre ting, som man ikke orker ved julehandlen. Så bliver det pludselig en attraktiv tanke at køre syd for grænsen en gang for alle, og fylde hele bilen og måske også traileren, og så behøver man ikke tænke mere på det.

Se - Oversigt over grænsebutikker 

Se - Grænsebutikkernes Tilbud

 


Tilbage til nyhedsoversigten

Se også

Juleshopping og hyggelig stemning i FlensborgHyggelig julemarked og juleshopping i Flensborg

Mellem søndag d. 21. november og 23. december og igen fra d. 27. til 31. december er der lagt op til dejlig juleshopping og stemming i den indre by i Flensborg. Se oversigten over butikker på gågaden i Flensborg og læs om hvordan julen bliver fejret syd for grænsen.

Læs mere

Spille over grænsenSpar millioner ved at spille over grænsen!!

Endnu en gang har det vist sig, at man kan spare penge ved at handle på den anden side af grænsen i Tyskland.

Læs mere